fbpx


Hvis du, som os er nysgerrig anlagt og har lyst vide mere om vores uddannede makeupartister og hår stylister og deres jobs, så er denne nye type indlæg lige noget for dig! Vi vil nemlig give vores dygtige tidligere elever en stemme, og lade dem fortælle dig om hvem de er, hvorfor de valgte uddannelsen og hvad de laver i dag.

Tidligere elev Ida, skal i denne lille venindebog blandt andet fortælle dig hvorfor hun blev makeup artist. I var nemlig ret vilde med venindebogen, fra Frederikke her.

Mød den tidligere elev: Ida Hernvig

Ordet er dit Ida! 

3 hurtige

Navn:
Ida Hernvig Larsen

Alder:
22 år

Job:
Makeup Artist for MAC Cosmetics

Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Mit navn er Ida og jeg var elev hos Nicci Welsh Makeup Academy i Oktober/November tilbage i 2014. Siden da har jeg arbejdet for mit absolut yndlings brand og elsket hvert minut af det. Jeg bruger meget af min fritid på Instagram, hvor jeg deler billeder af mine looks og jeg er for nyligt også begyndt at lave youtube videoer, det er dog stadig meget nyt.
Jeg bor i København og bruger også meget af min tid sammen med mine veninder og min kæreste. Jeg drømmer tit om en stor smuk lejlighed og en fransk bulldog. Mit yndlingsmad er pizza og jeg skammer mig ikke. Hvem elsker ikke pizza?
Tak til søde Nicci og Monica, for at spørge om jeg ikke vil dele min MUA historie!

Hvornår startede du med at gå med makeup?
Jeg startede at gå med makeup, da jeg var omkring 12 år gammel. Jeg var blevet fan af en masse ”pop punk” bands og de havde alle sammen en perfekt sort ring af eyeliner om hele øjet, og det ville jeg selvfølgelig også have!
Jeg måtte faktisk ikke for min mor, som truede med at konfiskere min elskede sorte eyeliner, så jeg gjorde det i smug da hun tog på arbejde og fjernede det inden hun kom hjem.
Mascara og øjenskygge var selvfølgelig ikke nødvendigt, eyelineren klarede alt. Det var et smukt syn.

Hvor lang tid bruger du på at gøre dig klar om morgen?
Det kommer virkelig an på hvad jeg skal!
Men det svinger helt fra et kvarter til en time.

Hvilket makeup-produkt bruger du hver dag?
Mine bryn produkter kan jeg ikke leve uden!
Jeg bruger en masse forskelligt, men jeg er rigtig vild med Anastasia Beverly Hills dip brow pomade i Ash Brown og MACs clear brow gel ovenpå. Det er et must lige meget hvor jeg går hen.

Er der et makeup-produkt som du synes er overvurderet?
Når folk bruger løs pudder til baking. I. Just. Don’t. Get. It!
Det er flot, når man ser det på youtube, men jeg kan tydeligt se, når folk har gjort det ude i den ”rigtige verden”. Måske er jeg bare ikke med på den trend endnu.

Hvorfor drømte du om at blive makeupartist?
Lige fra jeg startede med at bruge MAC Cosmetics, da jeg var 16 år, drømte jeg om at arbejde for dem! Jeg sparede penge op hver måned, så jeg kunne komme ind og købe makeup og lærer nye teknikker af de dygtige artister. Jeg blev makeup artist, fordi jeg drømte om at være en af de piger, og jeg er så glad for at kunne sige jeg fik et job hos MAC to uger efter jeg afsluttede min uddannelse hos Nicci Welsh! Nu har jeg snart arbejdet for MAC i 2,5 år og jeg elsker det.

Havde du nogen erfaring med makeup og hår inden du startede?
Makeup havde jeg øvet mig rigtig meget på, men der var så meget basisviden jeg ikke kendte til, hudpleje og farveteori var specielt noget jeg blev meget stærk i, imens jeg gik på skolen. Hår var jeg ikke særlig stærk i før jeg startede, men jeg lærte utrolig meget. Jeg øver mig stadig med de teknikker jeg fik fra skolen og sætter stadig hår, når jeg er ude på jobs den dag i dag.

Hvad var det der fik dig til at springe ud i det, og starte på uddannelsen?
Jeg sad fast i en tanke, der blev ved med at sige ”Det kan du ikke, det er umuligt”. Men jeg tog ind og snakkede med en pige jeg så meget op til i MAC, der nu er en af mine bedste veninder, og hun fortalte mig, at jeg havde klart potentiale og netop Nicci Welsh Academy var en fantastisk mulighed.
Så ringede jeg til skolen og tog ind og snakkede med Nicci.

Hvorfor valgte du Nicci Welsh Makeup Academy?
Jeg undersøgte en masse skoler inden jeg snakkede med min veninde fra MAC, men hældte selv mest til Nicci Welsh Makeup Academy, fordi de havde undervisning præcis til mine behov. Jeg havde brug for hår og makeup skills til freelance arbejde. Jeg var så glad for, at der var fokus på beauty makeup, da det var det jeg havde brug for at mestre for at få et job hos MAC.

Hvad arbejder du med i dag?
I dag arbejder jeg som makeup artist for MAC Cosmetics. Udover at være retail artist er jeg også counterens Viva Glam ambassadør, hvilket betyder, at jeg er ansvarlig for salget af MACs helt eget AIDS fond produkter, hvor alle pengene fra vores Viva Glam læbestifte og lipgloss går til mænd, kvinder og børn, der er udsat for HIV/AIDS. Jeg synes det er helt fantastisk det vi gør og jeg er meget passioneret omkring det. For nyligt er jeg også blevet counterens Product Specialist, så nu har jeg også ansvaret for alle vores nye kollektioner og trends, jeg skal lære mine kollegaer om vores nye backstage trends og kollektioner igennem træning og morgenmøder, hvilket udvikler mine trænings skills som makeup artist!

Hvor finder du inspiration?
Jeg finder rigtig meget inspiration igennem YouTube, Instagram og film.
Jeg bruger selv rigtig meget tid på min Instagram side, og jeg følger en hel masse talentfulde artister såvel som beauty gurus. Der er så meget inspiration at finde, både inde for beauty og mere artsy/editorial looks.

Fortæl os et funfact, som vi helt sikkert ikke ved om dig?
Jeg er kæmpe gyser fan og generelt fan af film der er lidt mørke og mystiske.
Min yndlings gyserfilm er A Nightmare on Elm Street af Wes Craven. Jeg er også rigtig glad for stort set alt Tim Burton har lavet, specielt Beetlejuice.
Jeg har efterhånden også en del tatoveringer, min nyeste er Medusa der fylder hele fronten af min mave. Jeg har selvfølgelig også et Wednesday Addams portræt og Freddie Kruegers handske, der pryder min arm rigtig fint, sammen med en masse andre gyser relaterede tatoveringer. Kan godt lide at bruge min krops til, hvad jeg betegner som kunst, så selvfølgelig har jeg også en MAC læbestift tatoveret på min anden arm.

Hvad skal du lave resten af dagen?
Jeg har startet min ferie i dag, så min søde kæreste og jeg skal i biografen og se A Cure For Wellness. I eftermiddag skal jeg arbejde på nogle billeder til min instagram side.

Husk at du kan følge Ida’s liv som uddannet makeup artist og hårstylist på hendes Youtube kanal her og på hendes Instagram @idahmua

Drømmer du om, som Ida, at blive makeup artist og hårstylist?

Læs mere om vores 8-ugers uddannelse….

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...