fbpx


Vores tidligere elev Maria Schou Nielsen deltog i sidste weekend ved DM i Makeup, og hun var så dygtig, at hun vandt en 2. plads!! WUHUUU!
Vi er som altid sindsygt stolte her på akademiet, og har derfor spurgt lidt ind til hendes motivation, hendes look, og om hun kunne finde på at gøre det igen! #muagoals

 

Hvorfor meldte du dig til konkurrencen i første omgang? 

Fordi jeg elsker at udfordre mig selv og det giver god motivation til at gå i dybden med noget og virkelig træne igennem.
Jeg har tidligere i min tid som frisør deltaget i DM, VM og Nordisk mesterskab, hvor jeg fik det samme ‘’kick’’ ud af det, så tænkte at nu var det tid til at prøve det samme inden for makeup. 

Hvilke guidelines og regler var der opstillet for dig, da du skulle finde på et look?

Temaet var meget deltaljeret udskrivet, jeg har her kopieret beskrivelsen fra hjemmesiden:

  • looket skal være er forårs/sommer look, hvor fokus vil være på læberne, … mens resten af make-uppen forbliver diskret.
  • Teint’en skal være naturlig og frisk. Alle pletter og eventuel rødme dækkes. Foundation skal matche den naturlige hudtone, og være perfekt og jævnt påført. Ansigtet skal have en diskret kontur, og naturligt fremhævet med blusher. På øjenlågene lægges øjenskygge i bløde ”nude” toner, jævnt påført, med farverne blended imod de ydre kanter. Kanten af de nedre vipper understreges forsigtigt, med en bleg øjenskygge. Øjenvipperne er påført mascara, og øjenbrynene er diskret og forsigtigt formet.
  • Fokus er på læberne, der har en perfekt kontur, og derefter fyldt op med en lys orange eller pink farve

Hvor fandt du din inspiration, og hvad endte med at inspirere dig mest? 

Jeg har nogle fantastiske kollegaer i MAC, som hjalp mig meget med at få en masse inspiration. Derudover søgte jeg meget på nettet, pinterest, instagram osv. for at finde den stil og det udtryk jeg ønskede. 

Beskriv dit færdige look

Looket skulle være lidt anderledes og have meget glow/shine.

Huden var meget glowy, og jeg brugte kun cremeprdoukter. Jeg hightlightede også med shine gloss i stedet for pudder highlight. Planen var at alt skulle være glowy på nær læberne. Den pink farve på læberne og den lidt senneps-gule farve på øjnene havde den flottest kontrast til hinanden.

Øjene skulle som sagt også være glowy. Jeg brugte en lidt senneps farvet Creme Color Base, på selveste øjenlåget og en læbestift i globelinjen til at blende farven blødt ud. Læbestiftefarven brugte jeg også som blush på kinderne. Jeg blendede den blidt ud fra øjenskyggen og ud på kinderne, så de hang lidt sammen, men på en meget blød måde. (Hvis det giver mening? :D)

Læberne skulle være total matte som det eneste i looket, men uden at de så tørre ud. Udover dét skulle de have en perfekt skarp line hele vejen rundt, som jeg virkelig fik øvet godt inden og følte jeg fik godt styr på til sidst. Jeg brugte en lip primer som base, en lipliner til at lave formen og en læbestift til slut. Oven på brugte jeg en transparent pudder som finish, for at give der det sidste matte finish. 

Hvilke produkter anvendte du til looket?

Hud: MAC face and Body C1 blandet med White Face and Body for at få den rigtige hudfarve.
Blush: MAC læbestift Naturally Define.
Øjne: MAC Creme Color Case Limited Breaking Ground på selveste øjenlåget, i globelinjen brugte jeg samme farve som på kinderne – Naturally Define, til at blende ud med, så blush og øjenskygge mødtes blødt ude i den yderste del af øjet.
Læber: MAC Lip Primer, MAC Lipliner Candy Yum Yum, MAC læbestift Candy Yum Yum, MAC transprant pudder til slut til at matte med.
Highlight: MAC Mixing Medium Shine på kindben samt på øjenlåget.

Hvad var dommernes feedback på dit look?

Søren Hedegaard (Dommer ved DM i makeup og Kronprinsesse Mary’s frisør) sagde faktisk, at jeg var den eneste, som havde lavet en pink læbe, hvilket lød som et kompliment, og at jeg synes jeg kunne fornemme mellem linjerne, at han synes jeg havde lavet den flotteste makeup. Men han synes dog at min øjenskyggefarve var for senneps gul og derfor ikke fulgte kravene til farverne.
Sine Ginsborg sagde det samme som farverne, imens Nicci Welsh sagde, at hun synes mit var det flotteste, hvilket betyder utrolig meget for mig! Jeg er jo uddannet hos Nicci Welsh Makeup Academy, så hendes mening betyder meget. Hun havde ikke nogen yderligere feedback at give og sagde bare at det var virkelig flot. 

Det er jo en smagssag og en fortolkning, hvad man kalder nude og brunlige farver (som der stod i ‘reglerne’, så at jeg ‘’kun’’ blev nr. 2 pga. dette, er helt i orden. Farven på øjnene var en del af mit look, så det synes jeg ikke skulle være anderledes. 

Kunne du finde på at stille op igen?

Ja sagtens! Som sagt så elsker jeg at videreudvikle mig selv og blive endnu bedre til det jeg laver. En konkurrence som denne gør, at man kæmper og træner ekstra meget i en periode, og dermed bliver jeg jo hele tiden bedre 🙂

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...