I denne uge har eleverne haft besøg fra MAC Cosmetics, som har undervist dem i Facecharts. Hvis du ikke allerede ved, hvad et Facechart er, er det et redskab, som makeupartister bruger; specialudviklet papir, som man benytte makeup på, så man kan træne eller planlægge et look.
Man skal behandle Facechartet på samme måde som man ville behandle et rigtigt ansigt – altså lægge makeuppen på samme måde, begynde med primer og fortsætte med alle andre trin. Selvfølgelig er trin som mascara og bryn anderledes, fordi Facechartet ikke har hår, men derudover er der ingen grænser for hvor meget man kan eksperimentere.
Det var interessant for eleverne at prøve denne teknik, som også tydeliggjorde deres forskellige fokus og hvilken type looks de var mest optaget af.