fbpx


Hvad er en bronzer og hvad kan det?

Det spørgsmål har du måske ofte stillet dig selv, eller måske været i tvivl om hvad du skal bruge den til eller hvordan du skal bruge den. I dette indlæg vil jeg prøve såvidt muligt, at forklare hvordan og hvorledes en bronzer skal og kan bruges.

Hvad er en bronzer?

En bronzer eller en solskinskinspudder er faktisk det samme – kært barn har mange navne! Men men men… En bronzer kan komme i forskellige konsistenser og typer; flydende form, pudder form eller som en cremet -eller mousse-agtig form, mat eller med shimmer (små glimmerpartikler). Alt efter hvilke behov du skal have dækket, hvad formålet med dit look er, hvilken hudtype du har osv. osv. har alle de forskellige former jo hver deres funktion – men primært gør de egentlig det samme, nemlig at give en glød eller farve til huden eller også lægges som en skygge (fx. til markering af kindben)

Hvad kan en bronzer og hvordan bruger man den?

Dét en bronzer hovedsageligt kan er, at give glød til ansigtet. At give en sommerglød og lidt varme til ansigtet. Den kan også skulptere dit ansigt. Kender man til Kardashian-søstrene, kender man også til ordet “contouring”. Det man gør når man skulptere ansigtet er, at man lægger små skygger i ens konturerer (der hvor man naturligt har en skygge fx lige under ens kindben) eller der hvor man ønsker at  “trække noget tilbage”. I modsætningen til en highlighter som fremhæver, gør en bronzer det modsatte; trækker tilbage – laver en skygge. MEN, hvis du vil skulptere dit ansigt, skal du bruge en mat bronzer. De mest populære og mest anvendelige steder at skulptere, er under kindbenene, ved tindingerne langs hår-grænsen og op i panden langs hår-grænsen. En af mine favoritter er “Hoola” fra Benefit (kan købes i Sephora) og det gode ved den er, at den ikke er for varm i dens farve. Den er lidt mere “grålig” og kold, fremfor nogle andre bronzere. Der er fx. også Bobbi Brown’s som er mere varm i farven, dvs. at den har en lidt mere orange undertone. De varmere toner (og dem med shimmer) er bedre som en sommerglød der er “swipet” henover kinderne, men kan også bruges til at skygge/konturerer med.

Det er nemlig noget af det jeg elsker aller mest ved makeup: at der er ikke er nogle regler og alt er en smagssag fra person til person!
Så gør det der fungerer bedst for dig!

Tips til brug af bronzer

Børster: Til at påføre en bronzer ville man enten bruge en blush-børste eller en almindelig pudderbørste (bare den ikke er aaalt for stor).
Jeg kan rigtig godt lige Nicci Welsh “Blush Brush”, blush-børsten fra Real Techniques eller MAC’s 168 “Angeld Contour Brush”.

Secret party trick der altid fungerer: Et lille trick jeg selv bruger rigtig meget, især hvis jeg har travlt og skal ud til fest i en fart og måske ikke liiiige har tid, til den helt store party-makeup, så kan jeg rigtig godt lide at tage en blenderpensel til øjnene (MAC 217 eller Nicci Welsh “Eye Blender”) putte lidt af den bronzer på, som jeg i forvejen har valgt at bruge i mit ansigt, “swipe” den over øjenlåget og op i globelinjen og når jeg så synes den er blendet lækkert ud, slutter jeg af med, at ligge min highlighter (som jeg også har brugt i ansigtet) ind i øjenkrogen og færdigører mit øje med masser af min yndlings mascara! Det er dét BEDSTE tip jeg kan give til et lækkert look, og det holder både sommer og vinter. Hvad kan jeg sige, jeg elsker bare bronzer!!!

Bronzere jeg godt kan lide

Her på faldrebet har jeg nogle personlige favoritter:

Bobbi Brown’s “Bronzing Powder”, kan købes i Magasin til 315 kr. (MAT, lidt pricy, men man bruger ikke så meget adgangen, da den er meget pigmenteret og derved afgiver meget farve adgangen)

Benefit’s “Hoola” Bronzer, kan købes i Sephora til ca. 265 kr. (MAT, mange makeupartisters favorit! Rigtig god til både sommerglød og kontur)

Hvis du nåede så langt, så håber jeg Du kunne lide det og at det jeg har skrevet gav en lille smule mening og at du måske også blev lidt klogere?

Ihvertfald, ha’ en fortsat herlig mandag!

Forårshilsner fra mig ^_^

 

 

Tusind tak for skønne bronzer-tips fra skønne Sofie!

Husk at du kan følge Sofie på Instagram her, og læse mere om hendes uddannelse som makeupartist og hår stylist her

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...